Refusionspolitik
Vi håber, du bliver glad for alt, du bestiller hos os – men hvis noget ikke helt lever op til forventningerne, tilbyder vi 30 dages returret fra den dag, du modtager din vare.
Du kan bytte eller returnere din vare, så længe den er ubrugt, i original stand og i original emballage. Du mister ikke din retur- eller bytteret ved at åbne emballagen, så længe varen returneres i væsentligt samme stand og mængde.
OBS: Uafhentede pakker – Hvis du ikke afhenter din pakke, er dette ikke omfattet af fortrydelsesretten. Et gebyr på 100 DKK vil blive fratrukket din refundering for at dække returfragt og håndtering.
Her finder du information om:
- Bytte
- Fortrydelsesret
- Reklamation
Uanset årsag skal du altid kontakte os, før du sender noget retur.
Send en e-mail til kontakt@fodboldkeeper.dk, så hjælper vi dig videre.
1. Bytte
Vi tilbyder én gratis ombytning pr. ordre. Varen skal være ubrugt, i original stand og emballage og pakkes forsvarligt ind, så den ikke tager skade under transporten.
Ønsker du at bytte en vare, har du to muligheder:
- Mulighed A: Afgiv en ny ordre og kontakt os med ordrenummeret på den vare, du ønsker at returnere, samt ordrenummeret på den nye vare. Vi sender dig en returlabel pr. mail. Når vi har modtaget og godkendt den returnerede vare, refunderer vi beløbet for denne samt eventuel fragt for den nye vare.
- Mulighed B: Kontakt os og oplys dit ordrenummer samt den vare eller størrelse, du ønsker at bytte til. Vi sender dig en returlabel pr. mail. Når vi har modtaget og godkendt den returnerede vare, sender vi den nye vare til dig. Hvis den nye vare koster mindre, tilbagebetaler vi differencen. Hvis den koster mere, kontakter vi dig vedrørende betaling af prisforskellen.
Vigtigt: Hvis varen er brugt eller beskadiget, vil du blive opkrævet for returforsendelsen. I så fald aftaler vi, om varen returneres til dig, eller om der kan ydes en eventuel kompensation.
2. Fortrydelsesret
Varen kan returneres inden for 30 dage, hvis den er ubrugt, i samme stand som ved modtagelsen og i original emballage.
Har du fortrudt dit køb, får du naturligvis beløbet for varen tilbage.
Du skal kontakte os, inden du sender varen retur, og oplyse dit ordrenummer samt hvilke varer, du ønsker at returnere. Herefter sender vi dig en returlabel pr. mail og guider dig videre.
Returfragten fratrækkes det beløb, du får tilbagebetalt.
Ønsker du selv at stå for returneringen, kan du sende varen til nedenstående adresse. I så fald betaler du selv for returfragten.
Vi anbefaler, at returvarer sendes med tracking og eventuelt forsikring, da vi ikke kan påtage os ansvar for bortkomne forsendelser.
Returneringsadresse:
Fodboldkeeper.dk
Einarsvej 22, st. tv.
2800 Kongens Lyngby
Danmark
Tilbagebetalinger
Når vi har modtaget og gennemgået din returvare, sender vi en bekræftelse pr. mail.
Hvis returneringen godkendes, tilbagebetaler vi beløbet hurtigst muligt via den oprindelige betalingsmetode. Banken kan herefter bruge 5–10 hverdage på at gennemføre tilbagebetalingen.
3. Reklamation
Hvis du har modtaget en forkert vare, hvis varen er beskadiget under transporten, eller hvis der opstår en fejl, bedes du kontakte os på kontakt@fodboldkeeper.dk..
Husk at oplyse dit ordrenummer og vedhæfte billeder, der tydeligt viser problemet.
Vi vender tilbage hurtigst muligt og guider dig videre.
Reklamationsproces
Hvis reklamationen vurderes berettiget, dækker vi returfragten og sender dig en returlabel pr. e-mail.
Varen skal pakkes forsvarligt og returneres til os. Når vi har modtaget og inspiceret varen, giver vi dig besked.
Hvis reklamationen godkendes, får du enten en ny vare eller pengene retur. Hvis den ikke godkendes, kontakter vi dig for at aftale det videre forløb. Ønsker du varen retur, afholder du selv returfragten.
Vigtigt: Reklamationsretten dækker kun fabrikationsfejl og ikke almindeligt slid eller skader forårsaget af forkert brug, ændringer eller misbrug.